Tingbjerg Kulturhus

Kulturhuset skal danne rammen om en lang række sociale og kulturelle aktiviteter i Tingbjerg. Kulturhuset bliver på 1500 m2, og kommer blandt andet til at rumme bibliotek, café, værksteder, børnerum, beboerrum og en sal, der kan bruges til små koncerter eller andre arrangementer. Huset bliver bygget sammen med Tingbjerg Heldagsskole, så skolen kan bruge kulturhusets faciliteter om dagen, og omvendt om aftenen.

Kulturhuset bliver et samlingspunkt for Tingbjerg og et oplagt sted at opholde sig for bydelens beboere, noget der er en mangelvare i øjeblikket. Det er også håbet, at det nye kulturhus kan trække folk til fra andre dele af København. Alene husets arkitektur, det ligner en stor sættekasse, hvor man udefra kan kigge ind i bygningens forskellige rum, bliver værd at tage til Tingbjerg for. Og inde bliver det også en særlig oplevelse med store åbne rum kombineret med små, afsides kroge, hvor man kan finde ro i mylderet.

Tingbjerg Kulturhus bliver indviet i 2018.

  1. Tingbjerg Kulturhus - Facade

  2. Tingbjerg Kulturhus - Bagfra

  3. Tingbjerg Kulturhus - Interiør

  4. Tingbjerg Kulturhus - Interiør2

  5. Tingbjerg Kulturhus - Bibliotek

  6. Fasttingbjergkulturhus

Tingbjerg Kulturhus

Arkitekt: COBE

Projektpartnere: Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsforvaltning, fsb, SAB
Samlet projektbeløb: 51 mio. kr.

Projektet finansieres af Københavns Kommune, fsb og SAB med støtte fra Landsbyggefonden og AP Møllers fond.

Kontaktperson: Claus Olsen, projektleder i fsb på tlf.: 3376 8286 eller co@fsb.dk.