Slut med skimmelsvamp i Fælledgården

Et forsøg med ventilationsanlæg, fik has på Tove og Flemmings skimmelsvamp. Kommunen godkendte ikke, at alle boliger fik samme anlæg. Men nu er der fundet en løsning, og resten af beboerne skal have ny ventilation med varmegenvinding, som de stemte for på afdelingsmødet sidste år.

Væggene her var nærmest grønne, og vinduerne duggede. De problemer er helt væk, og Toves astma er meget bedre, fortæller Flemming Jensen.

Foto  Carsten Andersen
Nye vinduer i Fælledgården blev et farvel til træk og larm. Men det blev også goddag til massive problemer med skimmelsvamp. Et nyt ventilationsanlæg kan sikre tætte, varme boliger, der også er sunde at bo i.

Artiklen blev bragt i fsb Beboeren nr 2-2016 side 18-19 

Sidste år til jul tændte Tove et stearinlys. Og det gik godt. For Tove er stearinlys ellers forbundet med astma, så et lys til jul fortæller en historie om store forandringer. Og det, der er ændret, er ventilationen i lejligheden.

-Efter det nye ventilationsanlæg er kommet, kan jeg trække vejret på en helt anden måde, end jeg har kunnet før, siger Tove.

Kold mur og varm luft
Tove og Flemming bor i Fælledgården, en ældre ejendom med fuldmurede vægge, som for nogle år siden fik nye vinduer. Og så tog skimmelsvampen fart. Problemet i Fælledgården, hvor halvdelen af lejlighederne har skimmelsvamp, kan opstå i alle fuldmurede huse, der får nye vinduer. Dem er der en del af i fsb.

-Når varm luft møder en kold mur opstår der vanddampe, som sætter sig på vægge, og det kan give skimmelsvamp. Om sommeren, når murene er varme, kan luften sagtens være fugtig, uden at der er problemer med skimmel, forklarer projektleder i fsb Flemming Dam-Nielsen.

Det ventilationsanlæg, der har ændret Toves hverdag, suger ren luft ind, puster den brugte luft ud og genbruger varmen i den brugte luft til opvarmning af boligen. Det hedder varmegenvinding.

-Vi var ret skeptiske. Fylder det for meget? Larmer det, og er det ikke meget dyrt? Og kan det overhovedet løse problemet? Men det må vi sige; det virker over al forventning, siger Flemming Jensen, Toves mand.

God luftfugtighed året rundt
Indtil videre er det tre lejligheder i Fælledgården, der har fået varmegenvinding. fsb har testet tre forskellige anlæg i tre lejligheder. Projektet har fået kommunal støtte, fordi viden om ventilation i ældre huse kan komme alle i den type byggeri til gode.

Beboerne i de tre lejligheder og i kontrollejligheder blev interviewet både før og efter de nye ventilationsanlæg blev sat op, og der er målt fugtighed og varme i alle boliger.

-Fra vores interviews ved vi, at folk ofte gør det ’forkerte’; de bruger kun den ene radiator, de tørrer tøj i lejligheden, de lufter ikke nok ud osv. Det er normalt et stort problem, men ikke i de lejligheder, der har varmegenvinding. Vores målinger viser, at luftfugtigheden er fin, selvom der bliver badet, lavet mad og tørret tøj, fortæller miljøkonsulent i fsb, Anders Wiig Nielsen.

Entre med sænket loft
I Fælledgården er ventilationsanlægget placeret under loftet i entreen. Man kan komme til det via en lem, og anlægget er støjsvagt. I soveværelset er der bag et panel trukket et rør langs loftet, som forbinder hullet i ydermuren med systemet i entreen, og det samme gælder i køkkenet.

-Når man sænker loftet, er der el-installationer, som bliver utilgængelige, så der skal trækkes ny strøm i hele hytten, forklarer Flemming Dam-Nielsen.

Selvom mange beboere er glade for flere stikkontakter, er det bøvlet at have håndværkere i alle rum, og så koster det jo også.

-Varmegenvinding er ikke billigt. Men det er også dyrt at skimmelrenovere – en lejlighed her har kostet over 100.000 kr. De udgifter vil vokse, og lejlighederne vil være dårligere at bo i, siger Flemming Dam-Nielsen.

09. oktober 2017 | Af Marianne Bjerborg, mab@fsb.dk