1.450 kvadratmeter kultur indviet i Tingbjerg

Kulturhuset er startskuddet til en ny udvikling af Tingbjerg, siger fsb’s formand, Steen Søndergaard Thomsen

Foto  Bo Zuschlag

Der var spændt flagrende guldvimpler fast mellem lysmasterne. 5A fra Tingbjerg skole sang kor til “Sol over Tingbjerg”. Og omkring 250 var mødt frem til indvielsen af Tingbjerg Kulturhus. 

5A Tingbjeg Skole Synger

Ved indgangspartiet stod på skift en række talere i kraftig efterårssol og sagde tillykke til det, nogle kalder Tingbjergs nye vartegn. Blandt talerne var fsb's formand, Steen Søndergaard Thomsen.

Steen Tale Tingbjerg

-Kulturhuset er startskuddet til en ny udvikling af Tingbjerg. En udvikling hvor kommune og boligorganisationer sammen investerer i Tingbjerg til gavn for hele København – men særligt til gavn for jer, der bor her. 

-Udviklingen betyder bl.a., at der skal bygges nyt og være flere forskellige boformer i bydelen. Derfor er det ekstra vigtigt at have et fælles samlingssted, hvor nye og gamle kan møde hinanden, sagde Steen Søndergaard Thomsen og fortsatte:

-Grib muligheden for at bruge det her unikke hus og vis det stolt frem for omverdenen. Det har både I og huset fortjent.

Baandklipning Kulturhus Funky

De mange fremmødte foran kulturhuset fik mulighed for at se huset indefra, efter det røde bånd blev klippet over af børne- og ungeborgmester Jesper Christensen (S), formand for Tingbjerg Kulturhus Said Hussein, overborgmester Frank Jensen (S) samt kultur og fritidsborgmester Niko Grünfeld (Å).

Tingbjerg Kulturhus I Fire Etager

Kulturhuset er i fire etager og rummer blandt andet bibliotek, værksteder og en sal, der kan bruges til koncerter.

Udsigt Fra Voksenbiblioteket Tingbjerg Kulturhus

Øverst oppe ligger voksenbiblioteket med en række arbejsstationer med udsigt til grønt og til himlen.

Facade Tingbjerg Kulturhus

Kulturhuset er bygget og ejet af fsb, SAB og Københavns Kommune i fællesskab.

Huset er finansieret af Københavns Kommune, fsb og SAB med støtte fra Landsbyggefonden og AP Møllers fond.

01. oktober 2018 | Af Bo Zuschlag, bz@fsb.dk