Sådan håndterer du persondata som beboervalgt

Når du er beboervalgt, kan du ikke undgå at have med personlige oplysninger at gøre fx i e-mails. fsb har lavet en vejledning, så du kan se, hvordan du skal håndtere oplysningerne. Baggrunden er EU’s skærpede krav til, hvordan vi beskytter den type data.

Foto  Arkiv

Persondata er alle former for oplysninger, der kan knytte sig til eller identificere en bestemt person fx navn, adresse, telefonnummer, e-mail adresser, CPR-nummer og billeder.

Få svar på dine spørgsmål i vejledningen
Beboervalgte har hele tiden skullet overholde reglerne for, hvordan persondata skal håndteres. Du gør sikkert meget af det i forvejen, men den 25. maj 2018 maj blev reglerne skærpet. I vejledningen får du en række anbefalinger til, hvordan du kan beskytte persondata.

Hvornår har jeg lov til at have med persondata at gøre? Hvor længe må jeg opbevare dem og hvordan? Må jeg give dem videre? Hvornår og hvordan skal jeg slette dem? De spørgsmål og mange andre kan du få svar på i vejledningen. Du kan også læse, hvad ejendomskontoret må og ikke må i forhold til at udlevere fx lister over beboere eller deres e-mail adresser.

Har du spørgsmål, så kontakt jura@fsb.dk.

Vejledning til beboervalgte

Læs mere på fsb.dk/persondata.

11. juni 2018 | Af kommunikationskonsulent Birgitte Thorsen, bth@fsb.dk