fsb kommenterer ghettoudspillet overfor regeringen

Regeringen kom for nylig med udspillet ”Ét Danmark uden parallelsamfund - ingen ghettoer i 2030.” fsb har en række kommentarer, der er sendt til vores interesseorganisation BL. Læs her, hvad fsb mener.

Regeringens ghettoudspil har været i høring.

Udspillet, der kaldes en ny, markant og målrettet strategi mod parallelsamfund, indeholder en række forslag til lovændringer. Samtidig er den såkaldte ghettoliste ændret til tre af slagsen, så boligområderne nu inddeles i udsatte områder, ghettoområder og de hårdeste ghettoområder. 

Helt overordnet påpeger fsb dette:

Flere ghettolister gør dem ikke mere troværdige
Udvidelsen af ghettolisten til tre lister med 57 boligområder, ændrer ikke fundamentalt ved, at den slags lister er for vilkårlige og unuancerede. Det er stadig kun minimale udsving, der afgør, om en boligafdeling havner på den ene eller den anden liste - eller helt udenfor. Dermed kan selv små forandringer i en statistik stadig stemple en boligafdeling, som måske endda er velfungerende, og hvor beboere også passer job, skole, uddannelse og fritidsinteresser. Vilkårlighed må ikke ligge til grund for arbejdet med udsatte boligområder.

Beboerdemokratiet i fare
Almene boliger er noget ganske særligt i kraft af beboerdemokratiet. Der er heldigvis mange eksempler på almene boligafdelinger med et velfungerende beboerdemokrati. Alt dette kan blive udhulet, hvis lovforslaget gennemføres.

Boligafdelinger på ghettolisten, selvom de ikke lever op til kriterierne
På den nuværende ghettoliste er der boligområder, som i virkeligheden består af flere boligafdelinger på flere matrikler. Det betyder, at der inddrages boligafdelinger på ghettolisten, der ikke i sig selv lever op til de kriterier, regeringen har stillet op. Dermed stemples også de boligafdelinger med de følger, det har for beboerne. Lovforslaget lægger op til at fortsætte den praksis, og det er ikke rimeligt.

Ligeværd og tolerance under pres
Regeringen siger selv, at den ønsker et Danmark, som bygger på demokratiske værdier som frihed, retssikkerhed, ligeværd, frisind, tolerance og ligestilling. Med lovforslaget devalueres mange af disse værdier, blandt andet ligeværd og tolerance.

For lidt hensyn til udsatte beboere
Der er i lovforslaget et bemærkelsesværdigt fravær af hensynet til de mennesker, der bor i de almene boliger. Udsatte familier, som har det svært på mange områder, kan komme i store vanskeligheder, hvis de mister deres bolig. Kommunen må påregne en massiv merudgift til at hjælpe disse mennesker videre. Det er en stor mangel i lovforslaget, at der ikke tages hensyn til disse konsekvenser.

Her er en række mere specifikke kommentarer til lovforslaget:

Regeringen: En væsentlig årsag til, at et ghettoområde er opstået, er den ensidige beboersammensætning med et meget stort antal almene boliger. Derfor er der behov for at nedbringe antallet af almene familieboliger.

fsb: Det er ikke rimeligt, at lovforslaget kæder udfordringerne i nogle udvalgte boligområder sammen med selve den almene boligform. Der findes masser af velfungerende almene boligområder, også nogle af dem der er på de nye ghettolister. Ja, der er problemer i nogle almene boligområder, men det er forkert at give selve boligformen skylden.


Regeringen:
Boligorganisationen skal afvise boligsøgende, der er på integrationsydelse, hvis en afdeling har været på ghettolisten i 4 år.

fsb: Det vil give mere administration og forsinke udlejningen. Hvem skal betale denne ekstra udgift? Skal lejerne? Det fremgår ikke af lovforslaget. 


Regeringen:
Boligorganisationen og kommunen skal udarbejde en udviklingsplan for boligområder, som har været et ghettoområde i 4 år. Målet skal være at nedbringe andelen af almene boliger til max 40 pct. inden 2030. Ministeren kan afvikle et ghettoområde, hvis der ikke er godkendt eller igangsat en udviklingsplan.

fsb: Det er helt absurd at nedrive velfungerende og måske endda nyrenoverede boliger, og udgifterne til nedrivningen vil være markante. Til gengæld hilser fsb det velkomment, at der lægges op til privat byggeri i boligområderne, da det kan være med til at gøre boligområderne mere attraktive. Der kan dog stadig være langt til, at man kan opfylde, at der kun er 40 pct. almene boliger i området. Derfor bør der være mulighed for dispensation.

Det er helt nødvendigt, at der ligger en plan for, hvad der skal ske med de beboere, der bor i de boliger, der afvikles.Mange af dem vil ikke have mulighed for bare at flytte til en ny bolig.

Af lovforslaget fremgår det ikke, om det er en mulighed for at bevare 100 pct. af de almene boliger, hvis der allerede er en udviklingsplan for boligområdet i form af en boligsocial helhedsplan.


Regeringen:
Hvis et boligområde skal afvikles, skal de opsagte beboere tilbydes en anden bolig. Hvis der ikke er nok boliger, skal kommunen vurdere, om der skal bygges nye.

fsb: Det er ikke realistisk at forvente, at kommunen bare kan beslutte, at der skal bygges nye boliger, da der er stor mangel på byggegrunde i kommunen. Desuden er huslejen i nye boliger høj i forhold til ældre ejendomme, og man kan derfor ikke forvente, at de opsagte beboere har råd til at flytte i nybyggeri. For nogle beboere vil det også være et problem at skaffe penge til indskud i en ny bolig.


Regeringen:
Hvis en boligorganisation vil sælge jord til private boliger for at sikre en blandet bebyggelse, skal den betale en tillægskøbesum til kommunen. Kommunen skal nu have mulighed for at vælge ikke at opkræve den tillægssum.

fsb: Det er positivt, hvis det vedtages. Det skal imidlertid bemærkes, at det jo ikke er sikkert, at kommunen beslutter dette. Hvis kommunen opkræver tillægskøbesummen, vil det fordyre privat byggeri og mindske interessen hos eventuelle private parter.


Regeringen:
Boligorganisationen skal kunne opsige husstandens lejer eller medlemmer af husstanden, når de har begået kriminalitet inden for 1 km fra ejendommen, hvor lejemålet ligger. Det gælder kriminalitet som groft hærværk, vold og trusler. Betingelsen er, at lejer/medlemmet af husstanden har fået en ubetinget fængselsdom.

fsb: Det vil ikke gøre nogen særlig forskel for boligorganisationen. Allerede i dag kan man med en ubetinget fængselsstraf ofte bevise i fogedretten, at lejeren skal flytte. Problemet er snarere, at straffesagen trækker ud, fordi vedkommende er sigtet for andre ting, og fordi sagerne skal behandles samlet. Det kan også skyldes, at lejeren/husstandsmedlemmet ikke møder op i fogedretten. Det burde være muligt at behandle sagen i fogedretten uden at skulle afvente evt. andre straffesager og uden at vedkommende er til stede. 

 

08. april 2018 | Af , BirgitteThorsen