Atelierhusene - åbent hus den 17. september

Søndag den 17. september kl. 13-17 er der åbent hus i fsb's kunstnerboliger Atelierhusene i Emdrup. Du kan bare møde op på Grønnemose Allé 21-49. Læs her en artikel fra fsb Beboeren om den helt specielle boligafdeling.

Atelierhusene ligger omkring en lille sø i Emdrup

Foto  Carsten Andersen

Idyl i København

Der er helt stille. Ikke en lyd. End ikke et stille pust fra vinden. Der er ellers nok af træer og buske at ruske i. Men i dag holder vinden fri, mens redaktionen er på besøg i Atelierhusene. Her bliver det til en snak om alt fra natur i byen og selvforsyning til glæden ved at bo på en idyllisk plet få km fra centrum af København.

Per Hauschild er formand for afdelingsbestyrelsen i Atelierhusene. En særlig fsb-afdeling, hvor den, der lejer et af de små rækkehuse med eget atelier skal være skabende kunstner. Per er arkitekt, hans kone Bodil maler. Lige nu er det malerier med motiver fra Europa, der står på rad og række, badet i lys fra de store ovenlysvinduer i det 40 m2 store atelier.

Det er mit yndlingssted
Per har sagt ja til at gå en tur blandt de 21 fredede rækkehuse. Bygget under krigen af de tilgængelige byggematerialer, hvilket giver husene et særligt udtryk. Mursten og tegl i forskellige nuancer. Tre slags huse, er der. Per bor selv i et af de mellemstore på 105 m2. De små er 75 m2, og de store 118 m2.

- Som ung arkitektstuderende drømte jeg om at bo her, fortæller Per, mens vi bevæger os over den dugvåde græsplæne rundt om en lille sø midt mellem husene. Viggos sø. Opkaldt efter arkitekten, der tegnede Atelierhusene. Under sivene tæt på land ligger en mindesten, som Viggo selv, i en alder af 95 år, kastede i søen.

Bier og drømme om selvforsyning
- Nu skal du se bierne, siger Per mens han som en sand gentleman, klipper brændenælder og grene med torne væk fra stien. Og så. En lysning med to gule bistader.

- Vi begyndte med bier for et par år siden. Og det er gået fint. Sidste år høstede vi cirka 50 kg honning. Nok til at hvert hus kunne få nogle glas.

Biernes summen i det fjerne tyder på, at der også kan høstes honning i år.

- De er ret arbejdsomme de bier, siger Per og fortæller, at der i år er plantet æbletræer i lysningen.

- Vi bor i en tidligere æbleplantage, så det er lidt sjovt at gå tilbage til rødderne. Nu har vi honning, brombær, valnødder og om to-tre år æbler. Tanken om at være bare lidt selvforsynende, tiltaler Per.

- I år har blishøns, ænder og rørhøns ynglet i søen. Pudsigt at de vælger at bo midt i København. Det må være fordi her er så roligt. Vi værner om vores lille stykke natur i byen. Rundt om søen skal der være mose. Vi slår sivene, hvis det er absolut nødvendigt. Nænsomt. Det hele skal være naturligt, så padder, tudser, frøer og fugle kan være der, siger Per.

Det her er idyl
Videre rundt. Ned langs rækken af store huse. Og hvis ikke Viggos sø omgivet af smukke atelierhuse har fået én til at tænke idyl i København, så gør stien med viltre hække på den ene side og forgårde med lyserøde stokroser på den anden, det måske. Eller Per og Bodils have med græs, højbede og gamle træer, som sikkert ville kunne fortælle mange historier om livet i det lille kunstnersamfund gennem tiden.

- Der er lang venteliste til en bolig her, så mange af dem, der flytter ind, er over 50. Før i tiden boede her mange børnefamilier, men nu er der ingen børn. Man bliver boende, til man skal bæres ud, fortæller Per, som synes det er ærgerligt, at det liv og leben der var før, er væk. - Vi har tre beboere, der er vokset op her og er flyttet tilbage som kunstnere. De kan fortælle om den ånd, der var engang.

Genbrugsplads og lamper
For Per er Atelierhusene noget helt specielt, og han sat sit præg flere steder.

- Jeg har fx tegnet genbrugspladsen, siger han og peger på et område omgivet af et karakteristisk sort træstakit. Bag det er er genbrugspladsen. Næsten usynlig. Per var også med, da der skulle sættes lys op på stierne. Det ville ’de gamle damer’ gerne have, så de kan se, om der er glat om vinteren. Og så giver lys tryghed.

- Jeg fandt nogle lamper, som jeg synes passede til arkitekturen. Viggo var ude og se på det, og han var heldigvis enig. Viggo besøgte Atelierhusene mange gange. Han følte sig hjemme blandt kunstnere og ville lige tjekke, om detaljerne i husene stadig var intakte.

- Tidens behov gør desværre, at noget af det, der var særligt dengang, husene blev bygget, det forsvinder. Et eksempel er køkkenerne. De var lavet, så der ikke er plads til hvidevarer. Og det er der ikke mange, der vil undvære nu om dage.

En mand, der samler folk
- Vi laver mange ting sammen. Dem, der har lyst. Sommerfest, arrangement når honningen høstes og til nytår mødes vi til champagne nede ved søen. Og hvert år i september åbner nogle af kunsterne deres døre og inviterer folk indenfor. Der kan godt komme 400-500 på besøg den dag, fortæller Per og tilføjer, - og så er der jo Bjarne.

72-årige Bjarne v. H. H. Solberg har boet 5 år i Atelierhusene. For ham er det vigtigt, at beboerne kommer hinanden ved. Bjarne fortæller:

- Jeg inviterer mine medbeboere til fotoaften, når jeg har været ude at rejse. Jeg kører på motorcykel. Mest i Asien; Indien, Burma, Indonesien og Vietnam er dejlige steder. Jeg inviterer også til gløgg i december, og i cirka 1½ år holdt jeg ugentlige yoga-klasser i mit atelier. Det er også mig, der får at vide, hvis nogen kommer på hospitalet eller er væk, så jeg kan informere de andre, og vi kan passe lidt på huset imens.

Bragt i fsb Beboeren side 22 i nummer 2 - 2017

12. september 2017 | Af Helle Sinding-Jensen, hsj@fsb.dk