Billigere og bedre service

Langt de fleste beboere i fsb bor i et driftsfællesskab. Men hvad er et driftsfællesskab, og hvad betyder det for beboerne?

Jeg vil godt ha', at vores ejendom er pæn og ordentlig, siger Rene (th), formand for afdelingsbestyrelsen i Hessensgården. - Hvis noget ikke fungerer, brokker jeg mig til Brian (tv) som er driftsleder i driftsfælleskabet.

Foto  Carsten Andersen

-Boligafdelinger i driftsfællesskaber får bedre beboerservice, pænere udearealer og mere kvalitet. Alt sammen for færre penge. Derudover får fsb dygtigere medarbejdere, som vi kan fastholde, fordi de kan gøre det, de er bedst til.

Sådan lyder det fra sektionschef i fsb, Anja Kepinska Meleschko, da fsb beboeren spørger hende, hvilke fordele, der er ved driftsfællesskaber. 

Driftsfællesskaber skal gavne beboerne og afdelingernes økonomi. Kort sagt færre udgifter og mere for pengene.

Hvor ryger de penge hen, som en afdeling sparer ved at være med i et driftsfællesskab?
-De økonomiske gevinster bliver i afdelingen og kan fx bruges til at vedligeholde boliger og udearealer i stedet for, at det skal betales via en forhøjelse af huslejen.

Hvad skal der til for at skabe et godt driftsfællesskab?
-Det vigtigste er, at folk oplever at beboerservicen er god, og at udgifterne er retfærdigt fordelt mellem boligafdelingerne i driftsfællesskabet. Og så skal der være tillid og en god relation mellem drift, medarbejdere, afdelingsbestyrelser og beboere. Tillid betyder mere end formalia.

Kan det altid betale sig for en boligafdeling at være med i et driftsfællesskab?
-Driftsfællesskaber er ikke altid løsningen for boligafdelinger, der ligger geografisk isoleret, og hvor driften kører så effektivt, at vi har svært ved at vise en stor gevinst ved at gå ind i et driftsfællesskab. På den anden side får vi de næste år nye boligafdelinger med under 100 lejemål, hvor det giver god mening, at der serviceres fra et større ejendomskontor nogle kilometer væk.

Hvad gør I, hvis en boligafdeling ikke ønsker at gå med i et driftsfællesskab?
-Vi forsøger at vise, hvordan de kan spare penge – fx ved at flere boligafdelinger deler udgiften til et ejendomskontor. Som administration ser vi altid på, hvor der kan være besparelser, og hvad fordelene er for de forskellige boligafdelinger. Det er en konstant opgave for os at vise gevinsterne og sørge for, at de bliver hevet hjem. 


Ro og mindre brok
-Det sædvanlige brok over det, som ikke fungerede, udeblev efter tre måneder. Til gengæld begyndte folk at rose, at der hurtigt blev fulgt op på tingene, når for eksempel en vandhane dryppede.

Sådan fortæller Tina Skjødt Olesen, formand for afdelingsbestyrelsen i Røde Kro om tiden efter driftsfællesskabet for seks afdelinger på Amager blev indført. Røde Kro har 91 ud af i alt 706 boliger i driftsfællesskabet Amager 1.

-Vi har i den grad fået hævet vores serviceniveau. Vi har tre mennesker tilknyttet med hver deres kompetencer. Før havde vi kun en mand. Og det er svært at finde en person, der både kan være selvledende, administrativ og pædagogisk og som samtidig trives med manuelt arbejde som at håndtere affald.

Tina Skjødt Olesen fremhæver, at der med driftsfællesskabet er kommet ro, stabilitet og erfarne folk, som har sat tingene i system, så der bliver sat ind de rigtige steder på det rigtige tidspunkt. Det betyder blandt andet, at det visuelle indtryk af Røde Kro har ændret sig:

-Fra at der var nusset rundt omkring i fællesarealerne, ser man nu en velpasset ejendom, hvor opgange, kælderarealer og indgangspartier står pænt. Det betyder meget for beboerne, når de går i kælderen for at vaske eller hente deres cykel 

Højere standard og renere trapper
-Serviceniveauet og standarden er blevet højere og samtidig har vi sparet omkring to millioner på vores årlige budget, fortæller Jean Thierry, formand for afdelingsbestyrelsen i Bispeparken i Nordvest, hvor der er 785 boliger. 

Bispeparken deler driftsfællesskab med Gravervænget/Møllerloden med 359 boliger.

-Vores rengøring er fx blevet både billigere og bedre, fordi rengøringsfolkene er ansat i fsb og ikke i et eksternt firma. Vi og de andre beboere kan godt se, at trapperne er blevet renere.

Som beboervalgt er det ifølge Jean Thierry også blevet lettere at få fixet de ting, som trænger til det:

-Det er nemmere og hurtigere at påpege et problem og få det løst, fordi der er mange forskellige medarbejdere med mange forskellige kvalifikationer på ejendomskontoret at trække på.

Jean Thierry så gerne, at driftsfællesskabet blev større og hilser andre afdelinger velkomne.

Og så ønsker han at udvide de opgaver, som fællesskabet påtager sig.

-Jeg har et fremtidsønske om, at der også vil være ansatte, som løbende kan tage enkelte håndværkeropgaver og køre projekter.

En kønnere have
-En af de ting, vores driftsfælleskab har medført, handler om vores udearealer. Driftsfællesskabet har på et tidspunkt betydet, at haven ikke var så køn. Nu er den kommet til at se kønnere ud.

Rene Jørgensen er formand for afdelingsbestyrelsen i Hessensgården, som har 60 ud af de 676 boliger, der er fordelt på de syv boligafdelinger i driftsfællesskabet Amager 2.

Rene Jørgensen er tidligere havemand og går derfor blandt andet op i de grønne fællesområder, som driftsfællesskabet har ansvaret for.

-Jeg vil godt ha’, at vores ejendom er pæn og ordentlig. Vi er på sæt og vis glade for driftsfællesskabet. Den daglige drift kører, som den skal.

Dog har Rene Jørgensen i perioder savnet at have en fast gårdmand, som ikke skal arbejde i andre boligafdelinger i driftsfællesskabet.

-Men opgaverne bliver nu løst, fordi der kommer hjælp fra andre medarbejdere i driftsfællesskabet. Og hvis der er noget, som ikke fungerer, så brokker jeg mig til driftslederen. 
 

Boks - Hvad er et driftsfællesskab?
Et driftsfællesskab består af flere boligafdelinger, der deler mandskab, maskinpark og ofte også ejendomskontor.

Formålet er, at beboerne får den bedste service på den bedste måde til den bedste pris. Der er fx penge at spare til vikarer ved sygdom og ferie.

Hver boligafdeling betaler til fællesskabet ud fra ønsker til den service, de får, samt i forhold til antal lejemål og beboelsesarealet.

Artiklen blev bragt i fsb Beboeren nr. 2 2017 side 25-27

 

12. oktober 2017 | Af , BoZuschlag