Suppler jeres afdelingsmøder med digitale værktøjer

I fsb er der forskellige muligheder for at supplere afdelingsmødet med digitale værktøjer. Det er afdelingsmødet, der beslutter at supplere afdelingsmødet med en digital overbygning. Skal afdelingsmøder i jeres boligafdeling være digitale, skal en beboer eller I stille forslag om det. Administrationen har lavet forslagsskabeloner til de forskellige muligheder. Dem finder I på de nedenstående sider.  

Se film om de digitale værktøjer



Læs om de forskellige digitale muligheder her, og se hvem der gør hvad. 

Afdelingsmøde med digital dialog
Beboerne kan på boligafdelingens hjemmeside stille op til afdelingsbestyrelsen samt stille og debattere forslag. Afdelingsmødet afvikles på normal vis, dvs. beboerne kan fx stille forslag og stille op til afdelingsbestyrelsen som sædvanligt.

Læs om afdelingsmøder med digital dialog 

Afdelingsmøde med digital dialog og digital afstemning
Som et afdelingsmøde med digital dialog, men beboerne kan også stemme på en hjemmeside. Afdelingsmødet afvikles på normal vis, bortset fra at beboerne ikke stemmer på afdelingsmødet. Afstemningen foregår på hjemmesiden i 5 hverdage efter afdelingsmødet (hvor der samtidig kan stemmes pr. brev).

Læs om afdelingsmøder med digital dialog og digital afstemning 

Afdelingsmøde med digital dialog og digital afstemning samt afstemning på det fysiske møde
Som et afdelingsmøde med digital dialog, men beboerne kan vælge at stemme enten på afdelingsmødet eller på en hjemmeside i 5 hverdage efter afdelingsmødet. Afdelingsmødet afvikles på normal vis, bortset fra afstemningen. Der kan også stemmes pr. brev i 5 hverdage efter afdelingsmødet.

Læs om afdelingsmøder med digital dialog og digital afstemning samt afstemning på det fysiske møde