Syn af din bolig

Når du flytter, skal din bolig synes. Et fraflytningssyn betyder, at fsb og du gennemgår boligen for fejl og mangler og finder ud af, hvor meget den skal sættes i stand. Fejl kan fx være, at der er brugt almindelig maling på træværk, at der er store dybe ridser i gulvet eller et brændemærke i køkkenbordpladen. Mangler kan fx være, at der mangler et køkkenskab, et toiletbræt eller en bruseslange.

Du får et brev om tidspunktet for synet. Det foregår som udgangspunkt den dag, du flytter, eller senest 2 uger efter, at fsb har fået at vide, at du er flyttet. Du skal aflevere alle nøgler til personen, der syner din bolig.

Da et syn tit foregår på den dag, du flytter, skal du være opmærksom på, at det kan være svært at nå at flytte ud af din gamle bolig og ind i den nye bolig samme dag – især hvis du flytter til en anden bolig i fsb. 

Inden fraflytningssynet skal du sørge for, at boligen er ryddet og gjort ren. Hvis boligen ikke er ryddet og ren, kan den ikke synes, og du bliver indkaldt til et syn en anden dag.

Folder: Inden du flytter A-ordning plus tjekliste (print kun side 2-3)

Folder: Inden du flytter B-ordning plus tjekliste (print kun side 2-3)


Synsrapport

Under synet skriver den ansatte fra fsb en synsrapport. Her står, hvad der skal sættes i stand. Der vil også stå, hvor meget du skal betale. Det afhænger bl.a. af den vedligeholdelsesordning, din afdeling har valgt, hvor længe du har boet i boligen, og om der er misligholdelse.

Er du uenig, kan du klage
Hvis du er uenig i, hvad der skal sættes i stand i boligen, og hvad det skal koste, kan du klage til fsb.
Skriv til driftbygogjura@fsb.dk


Du kan også klage til Beboerklagenævnet. 

Læs om Beboerklagenævnet

Se Rasmus fra Bispeparken fortælle, hvorfor og hvordan man laver fraflytningssyn.

Gør det selv

Få hjælp til praktiske problemer i din bolig

Gå til: Gør det selv