Jeg har sagt ja til en bolig - men fortrudt?
Jeg var nummer 20 til en bolig, så jeg svarede ja, fordi jeg alligevel ikke regnede med at få den. Jeg fik den, men jeg vil ikke have den!
Det er meget uheldigt, for hvis du har skrevet under på en lejekontrakt, er du forpligtet til at betale husleje mv., selvom du ikke flytter ind.
Har du fået lejligheden via den interne venteliste, har du ved at sige ja tak samtidig automatisk opsagt dit gamle lejemål (som jo skal lejes ud til en ny lejer hurtigst muligt), og du er derfor forpligtiget til at flytte fra den gamle, uanset om du flytter ind i den nye lejlighed eller ej.