Du er her:

Hvis I flytter fra hinanden

Hvis der bor børn under 18 år hos den forælder, der fortsætter med at bo i boligen, kan den forælder, der flytter fra boligen ved skilsmisse eller ophør af samliv, blive skrevet på fsb's interne venteliste som en skilsmisse opnotering. Det koster 150 kr. at komme på denne interne venteliste og opnoteringen gælder et år fra indmeldingsdatoen. Efter modtagelse af et tilbud skal der dokumenteres for enten samlivsophør eller skilsmisse. Der er ikke særlig fortrinsret på listen. Boligerne udlejes i den rækkefølge, man er blevet skrevet op. 
Hvis du ikke bor i fsb , men er blevet skilt inden for et år, kan du også få fortrinsret ved samlivsophør eller skilsmisse. Læs mere her omkring de fleksible kriterier. 

Når du bor i fsb skal børnene være under 18 år for at den person, der flytter fra lejligheden,kan komme på den interne venteliste. 

Betingelser

Hvis du flytter fra en bolig i fsb på grund af ophør af samliv, kan du stå på den interne venteliste i op til et år, hvis du og din tidligere partner har mindst et hjemmeboende barn under 18 år. Denne fortrinsret forudsætter, at barnet under 18 år fortsat bor hos din tidligere partner i en af fsb's afdelinger i samme kommune. Hvis barnet flytter, og der ikke længere bor børn under 18 år i lejligheden, vil pladsen på listen blive slettet.

Dokumentation
Når du har sagt ja til en bolig, vil du blive bedt om at fremskaffe:

  • separations- eller skilsmissedom/bevilling.
  • dokumentation for afbrudt samliv (folkeregisterattest).
  • dokumentation for børn og deres alder.
  • underskrevet overdragelseserklæring på tidligere bolig.

Frigørelse fra den gamle bolig
Begge parter skal underskrive en såkaldt overdragelseserklæring for at frigøre den part, der flytter fra boligen.

Maksimer dine muligheder
Fortrinsretten gælder kun for et år. Vi anbefaler, at du tager imod det første tilbud om en bolig. Du bør skrive dig på den interne venteliste til flere afdelinger, så er dine muligheder større.