Du er her:
-
...
-
Beboer
-
Nyheder
-
Unge højtuddannede strømmer ind i nye lejligheder
Unge højtuddannede strømmer ind i nye lejligheder
marts 2010 Flere og flere børnefamilier med høj indkomst flytter ind i lejeboliger i Københavns nye byområder. Her kan du læse mere om hvor børnefamilier og de unge ønsker at bo.
Her kan du se Fælledhaven i Ørestad.
Det er et hit blandt unge og børnefamilier at bo til leje i de nye boligområder i Ørestad, Sluseholmen og på Amerika Plads.
I disse boligområder er der gode indkøbsmuligheder, lyse boliger og kort afstand til offentlig transport. Det er blot nogle af grundende til, at den yngre generation flytter ind i de nye byggerier. Sådan lyder konklusionen i en undersøgelse, som By & Havn har lavet i samarbejde med Danmarks Statistik og Københavns Koncernservice.
Tallene afslører, at størstedelen af beboerne er mellem 27 og 40 år, og at der primært er tale om småbørnsfamilier. Der er nemlig flere børn under fem år og færre mellem fem og 18 år i de nye boligområder sammenlignet med resten af København.
De fleste beboere har en lang videregående uddannelse og en høj indkomst. Undersøgelsen viser også, at indbyggertallet i de tre områder vokser støt. Der bor over 5000 mennesker i Ørestad, næsten 2000 på Sluseholmen og omkring 1000 på Amerika Plads.
fsb har stadig ledige boliger i Ørestad, og hvis du er interesseret kan
du læse mere om Fælledhaven her.
Af Nicholas Parking