Du er her:

Husk betalingsservice

januar 2012 Fra 1. marts 2012 opkræver fsb et gebyr på 25 kroner for at betale husleje med indbetalingskort. Vil du undgå gebyret, skal du tilmelde din huslejebetaling til Betalingsservice.

    

Af Marianne Bjerborg, kommunikationskonsulent

3000 lejere i fsb får hver måned en huslejeopkrævning i postkassen. Det er alt for mange. Det er nemlig dyrt – både i porto og administration – at udsende huslejeopkrævninger på papir. De penge vil vi gerne spare og samtidig sikre, at flere får betalt huslejen til tiden.


Brug Betalingsservice

I fsb vil vi gerne have alle lejere til at bruge Betalingsservice. Med Betalingsservice bliver huslejen betalt automatisk og til tiden hver måned. 12.000 lejere i fsb bruger allerede Betalingsservice, og for at få de sidste 3000 med, har organisationsbestyrelsen besluttet at indføre et gebyr for lejere, som ikke bruger Betalingsservice.


Gebyr den 1. marts

Gebyret er på 25 kroner og bliver fra 1. marts 2012 opkrævet sammen med huslejen. Vil du undgå gebyret skal du tilmelde betalingen til Betalingsservice (PBS/Nets). Det kan du enten gøre via din netbank eller ved at gå ned i din bank. Du kan også bare gå ind på Min Side her på fsb.dk.