Du er her:

Hvad gør almennet.dk for os i fsb?

almennet.dk er en forening af udviklinggsorienterede almene boligselskaber. Her er et bud på hvad samarbejdet mellem almennet.dk og fsb går ud på.

Almennet.dk
Almennet.dk er en forening som har 46 medlemsorganisationer her i blandt fsb. Medlemmerne samarbejder om at udvikle løsninger for at fremtidssikre de almene boligafdelinger. Dette sker på baggrund af afdelingernes egne udfordringer. De gode løsninger findes bl.a. gennem netværksmøder, seminarer og fælles udvilklingsprojekter. Medlemmerne deltager altså selv aktivt  i udviklingen og prøver selv resultaterne af. I fsb tager vi selv ansvar for egen udvikling, læring og fornyelse. På denne måde styrker fsb evnen til at fremtidssikre boligbyggeriet.

Hvad er fremtidssikring?
Almennet.dk bruger begrebet 'fremtidssikring', som er opstået i forbindelse med Landsbyggefondens mål om at fornye og modernisere ældre boliger.

Fremtidssikring er mere end renovering, der indgår nemlig  typisk større ændringer i selve boligen og bygningen. Det kan eksempelvis være sammenlægning af lejligheder, tilgængelighedsforbedringer, som kan være at lave elevator i ejendommen, etablering af tagboliger osv. Målet med fremtidssikring er, at fornyelserne ikke bare skal tilfredsstille beboerens behov nu og her, men også række ud i fremtiden. Ved at tænke forud, sikres boligens konkurrenceevne mange år ud i fremtiden.

Målet med samarbejdet
Når medlemmer hos almennet.dk selv tager hånd om projekterne i deres afdelinger, bliver både boligorganisationer samt medarbejdere godt rustet til, at gennemføre de nødvendige fornyelser hen ad vejen. På den måde vil almennet.dk være med til at sikre almene boliger i fremtiden, så de forbliver attraktive på boligmarkedet og appellerer til brede beboergrupper.

Udviklingsprojektet i Kantorparken
I Kantorparken er de i gang med et udviklingsprojekt, hvor gamle og slidte lejligheder skal udvikles til moderne boliger. Dette sker dog først når beboerne har sagt ja tak. Ideen er at beboere selv kan bestemme hvornår de ønsker at få renoveret deres lejlighed og får derfor ikke pludselig en huslejestigning uden, at de har sagt ja tak til renovering.

- "Mit drømmescenarie er, at vi når projektet er afsluttet, har fået en bredere mangfoldighed i beboersammensætningen, trinvis fornyede boliger, som folk er glade for at bo i og kan se sig selv i om 20 år..", siger Michael Graae omkring udviklingsprojektet i Kantorparken. Almennet.dk  hjælper altså med til at gøre projekter til virkelighed i boligorganisationer som fsb.

Du kan læse mere om almennet.dk her, hvis du ønsker at vide mere.